Lidt om samarbejde og opgaver
POWER butik og ekstra biografsal
Caembell El-anlæg er stolte over at have indgået kontrakt som underleverandør for EK Entreprise A/S, på opgaven ved ombygning af Lyngby Kulturhus.
Ombygningen omhandler en POWER butik i kælder og stueplan samt en ekstra biografsal med tilhørende consession areal på 1. og 2. sal til Nordisk Film.
El-entreprisen indeholder arbejder inden for almindelig installationsteknik, lysstyring, brand og sikring.
Hos Caembell er vi glade for at indgå aftale med EK Entreprise om vores første sag sammen. Vi glæder os og håber dette bliver starten til et stærkt samarbejde om flere fremtidige opgaver.
DTU Bygning 412, 413 og 414
Caembell El-anlæg har indgået kontrakt som underentreprenør for INTERN A/S om udførelse af el- og sikringsarbejde på hovedentreprisen omhandlende renovering og ombygning af 4. KV Nord bygning 412, 413 og 414.
Opgaven omfatter renovering og ombygning af gangareal, undervisningslokaler, nye toiletkerne samt renovering af kontorarealer over et samlet etageareal på 2620 m2. Byggeriet skal udføres i de kommende 12 måneder, fra maj 2017 til maj 2018.
INTERN A/S vandt opgaven, ud fra en samlet vurdering vægtet på 60 % pris og 40 % udførelsesproces og organisation.
Projektleder Lars Maagard udtaler følgende om opgaven, ”Vi er glade for igen at udføre arbejde for INTERN A/S, som vi betragter som en god samarbejdspartner og glæder os til, igen at arbejde på DTU”.
Totalrenovering af privat bolig krævede nye elinstallationer samt rådgivning om belysning inde og ude.
Nye el-installationer samt forslag og rådgivning til belysning i hele huset var vores opgave, da denne private bolig der blev renoveret fra top til tå.
Derudover har vi forestået installation af alarmanlæg inklusive videovervågning.
Udskiftning eller renovering af elinstallationer i gamle huse kan være en klog beslutning. Ældre elektriske installationer er ikke nær så sikre, som de nye installationer der udføres i dag. Gamle elinstallationer kan være årsagen til brand – og kan være direkte ulovlige.